maj 25, 2026

Fortælling på klosteret og på båden

Som historiefortæller har jeg haft fornøjelsen af at fortælle mange forskellige steder. Helt ærligt nogle scener husker jeg bedre end andre. På det seneste har jeg dog fortalt to steder, som jeg kommer til at huske.

En herlig lørdag eftermiddag stod jeg sammen med gode kollegaer fra Randers Fortællerne i det smukke kirkerum på Støvringgaard Kloster og fortalte historier.

Jeg havde selv en ny fortælling med. Den handlede om bjørnen Wojtek, der under Anden Verdenskrig blev indrulleret i den polske hær og blandt andet deltog i kampene om Monte Cassino i Italien,

Næste arrangement forgik på havnen i Ry, ombord på museumsskibet Gl. Turisten. Det blev en dejlig aften med maritimt tema.

Jeg fortalte en historie med udgangspunkt i en islandsk saga. Historiens hovedperson var min navnebror Bjarne Herjolfsson, som kunne have sat fod på det nordamerikanske kontinent og måske have fået tilnavnet “Den Lykkelige” – hvis han havde været lidt mere modig og eventyrlysten.