maj 15, 2026

Jensen spillede fortællebingo på Sprogense

Det er sjovt at lege med nye måder at fortælle på. Da historiefortæller Bjarne Jensen drog til sprogfestivalen Sprogense i Bogense, som en del af FIDAs hold, havde han en ny fortælleform med i tasken: Fortællebingo.

Legen går i al sin enkelthed ud på, at deltagerne hver får en bingoplade med en nogle rækker med ord – helt klassisk bingo. Fortælleren fortæller nu en historie, hvor ordene indgår. I Bogense fortalte jeg faktisk to historier i samme spil, begge hentet fra min bog Bogen om Jensen.

Hver spiller har selvfølgelig kun nogle af ordene på sin plade. Jeg kører ikke med sidegevinster eller rækker. Den der først har pladen fuld og råber “BINGO” har vundet. Selvom spillet dermed – i princippet – er slut, fortæller jeg naturligvis historien færdig.

I Bogense tog deltagerne tog godt imod blandingen af historiefortælling, bingo og flotte præmier. Nogle dage senere gentog jeg successen til et arrangement i Silkeborg.